Hvorfor denne blog?

Denne blog giver en generel introduktion til Honduras, med overvejende fokus på miljø (regnskoven) og de sociale forhold (den udbredte fattigdom i landet). Som supplement til denne side har jeg sammensat et baggrundsdokument med en introduktion til emnet Miljø og Fattigdom i Honduras, hvilket er det overordnede emne for undervisningen.

På baggrund af min tur til Honduras i december 2006 har jeg indsamlet historier og billeder fra en række udviklingsprojekter, støttet af Danida og gennemført i landet af regnskovsorganisationen Nepenthes. Jeg har desuden sammensat et oplæg af ca. en times varighed, bestående af billeder og historier fra Honduras, sammenhængen mellem fattigdomsbekæmpelse og miljøbeskyttelse, m.v.

Oplægget henvender sig til folkeskolernes 8. og 9. klassetrin i fagene geografi og samfundsfag. Klik her for at bestille oplæg.

Om oplægget

• Et anderledes og spændende oplæg om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

• Fokus på forholdet mellem mennesker og naturen; med billeder og historier fra Honduras

Hvorfor: Kan give eleverne indsigt i problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer samt konsekvenserne for miljø og levevilkår

Omfang: 2 undervisningstimer, inkl. spørgsmål og diskussion.

Hvornår: Vinter og forår 2007 (andet kan arrangeres efter aftale)

Relevans ift. slutmål:

• Geografi: Globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening; Naturgrundlagets udnyttelse
• Samfundsfag: Økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt

Introduktion til Honduras

Republikken Honduras ligger i Mellemamerika og grænser op til landene Nicaragua, El Salvador og Guatemala. Honduras er et af de fattigste lande i Mellemamerika.

I Honduras bor der godt 2 millioner flere mennesker end i Danmark. Samtidig er landet 2,5 gange så stort som Danmark. De fleste honduranere er efterkommere af de oprindelige mayafolk og spaniolerne som kom til landet.

I Honduras er andelen af befolkningen som bor på landet faldet fra 68 procent i 1975 til 47 procent i år 2000. Med andre ord er der flere og flere, som flytter ind til byerne for at arbejde der. I år 2015 forventes det, at godt en tredjedel af befolkningen bor på landet.

Billede: landlig beboelse

Brutto National Produktet er et tal for hvor mange penge et helt land årligt sælger varer og tjenesteydelser for. Rige lande har derfor et stort BNP mens fattige lande har et langt mindre.

Honduras har et BNP som er 8 gange mindre end Danmarks. Fordeler man BNP over alle indbyggere får man et gennemsnit som hedder "BNP per indbygger". Fordi der er flere mennesker i Honduras end i Danmark tjener folk i Danmark derfor 28 gange mere end i Honduras.

Billede: nogle af de familier jeg besøgte havde op til 14 børn

Regnskov i Honduras

Honduras er et af de lande, der stadig har meget stort skovdække. Således er næsten 40 % af det samlede territorium dækket af henholdsvis fyrreskovsområder og regnskov. Desuden er der mangroveområder i dele af kystregionerne. Til sammenligning er omkring 10 % af Danmark dækket af skov.

Regnskoven er 60 millioner år gammel ogsåledes verdens ældste skov. Den ligger typisk som et bælte omkring ækvator. På trods af at regnskoven kun dækker knap en tiendedel af landjorden, er den hjemsted for over halvdelen af alle verdens plante- og dyrearter. Klimaet i regnskoven er specielt, idet det er varmt og fugtigt året rundt, hvilket giver planterne mulighed for at vokse hele året.

Regnskoven omtales af og til som 'tropernes grønne guld'. Her tænker man specielt på skovens mest oplagte ressource: tømmeret. Men regnskoven indeholder mange og andre potentielle indtægtsmuligheder end blot træ. For eksempel er turisme et af verdens hurtigst voksende erhverv, og et besøg i en tropisk regnskov bliver et stadigt mere populært alternativ til ferien på stranden.

Billedet ovenfor viser nationalparken Capiro-Calentura med udsigt til lagunen Guaimoreto. Billedet til højre viser en lavere liggende del af regnskoven, hvor der bl.a. eksperimenteres med skovlandbrug.

Nedenfor er et billede af mangroveskoven, som er et nøgleøkosystem langs kysterne i Honduras. Mangroven tjener som ynglested for mange arter af fisk og krebsdyr og beskytter desuden kysterne mod erosion.

I regnskoven regner det mere end noget andet sted på jorden. Der falder i gennemsnit 2-5 meter regn om året, og nogle steder helt op til 11 meter om året. Til sammenligning falder der i Danmark 0,7 meter om året.

Regnskoven er lagdelt, hvilket vil sige at planterne danner forskellige etager eller lag i forskellige højder over skovbunden. I en lavlandsregnskov kan man finde op til 5 lag.

De kraftige regnskyl brydes i træernes kroner og på vej ned mod skovbunden fordamper 25 % og medvirker til at indhylle regnskovens kroner i tunge skyer. De 75 % af vandet der når skovbunden kan være 15 min. undervejs ned gennem kronlaget, for endelig at nå skovbunden og blive suget op af træernes rødder eller sive videre ned til grundvandet. (kilde: www.regnskove.dk)

Konkurrencen om lyset et drivkraften bag skovens struktur. I hvert lag filtreres mere og mere lys fra og kun 2% af lyset når normalt skovbunden. Hvert lag har således sit eget mikroklima og jo længere man bevæger sig ned gennem etagerne des lavere bliver temperaturen og des højere bliver luftfugtigheden.

Hvorfor forsvinder regnskoven?

Billede: skovfældning som følge af kvægbrug

Samtidig med den stigende efterspørgsel efter tropetræ i den rige del af verden lægger tryk på skovressourcerne, er fattige folks behov for træ og jord årsag til, at dårlige valg træffes. For selvom både illegal skovhugst, græsningsarealer, plantagedrift, m.v. gør et betydeligt indhug i regnskoven, så er det de fattiges umiddelbare behov for dyrkningsområder og brænde, der skønnes at tegne sig for ¾ dele af den samlede skovrydning i Honduras.

Billede: afbrænding af skov til landbrug

Desuden er en stor del af tømmeret, der kommer fra regnskoven fældet på ulovlig vis. Det er svært at sætte tal på nøjagtigt hvor meget det drejer sig om; tidligere har man skønnet at det drejede sig om mellem 75 og 85 % af tømmeret fra regnskoven der var illegalt, mens andre kilder sætter tallet til 'kun' ca. 50% den dag i dag. Problemet med den illegale skovhugst er ikke kun, at skoven bliver fældet. Det gør det samtidig svært at planlægge den lovlige skovhugst, og fastsætte et acceptabelt niveau for skovfældningen (et 'bæredygtigt' niveau).

Honduras regnskov er således stadig under pres fra den illegale hugst og det fremrykkende landbrug, der hvert år inddrager flere og flere skovområder til dyrkning af landbrugsafgrøder, der tilmed har en meget ringe værdi.

Ofte anvendes såkaldt svedjebrug (på engelsk: 'slash and burn'), hvor skovarealer fældes og afbrændes, dyrkes en kort årrække og forlades. Der gøres meget lidt for at binde næringsstoffer i jorden, og der plantes alt for få træer på dyrkningsområderne til at hindre erosion.

Billede: Ananasplantage

Også udbredelsen af plantager til stordrift har resulteret i en reduktion af regnskoven. Store dele af de frodige marker i det nordlige Honduras er ejet af amerikanske firmaer som Standard Fruit Company (kendt fra banan- og ananas-mærket Dole). Det tvinger en stor del af de fattige subsistensbønder op af skråningerne i bjergegne, hvor jorden er mindre egnet til landbrug.