Billede: skovfældning som følge af kvægbrug
Samtidig med den stigende efterspørgsel efter tropetræ i den rige del af verden lægger tryk på skovressourcerne, er fattige folks behov for træ og jord årsag til, at dårlige valg træffes. For selvom både illegal skovhugst, græsningsarealer, plantagedrift, m.v. gør et betydeligt indhug i regnskoven, så er det de fattiges umiddelbare behov for dyrkningsområder og brænde, der skønnes at tegne sig for ¾ dele af den samlede skovrydning i Honduras.
Desuden er en stor del af tømmeret, der kommer fra regnskoven fældet på ulovlig vis. Det er svært at sætte tal på nøjagtigt hvor meget det drejer sig om; tidligere har man skønnet at det drejede sig om mellem 75 og 85 % af tømmeret fra regnskoven der var illegalt, mens andre kilder sætter tallet til 'kun' ca. 50% den dag i dag. Problemet med den illegale skovhugst er ikke kun, at skoven bliver fældet. Det gør det samtidig svært at planlægge den lovlige skovhugst, og fastsætte et acceptabelt niveau for skovfældningen (et 'bæredygtigt' niveau).
Honduras regnskov er således stadig under pres fra den illegale hugst og det fremrykkende landbrug, der hvert år inddrager flere og flere skovområder til dyrkning af landbrugsafgrøder, der tilmed har en meget ringe værdi.
Ofte anvendes såkaldt svedjebrug (på engelsk: 'slash and burn'), hvor skovarealer fældes og afbrændes, dyrkes en kort årrække og forlades. Der gøres meget lidt for at binde næringsstoffer i jorden, og der plantes alt for få træer på dyrkningsområderne til at hindre erosion.
Billede: Ananasplantage
Også udbredelsen af plantager til stordrift har resulteret i en reduktion af regnskoven. Store dele af de frodige marker i det nordlige Honduras er ejet af amerikanske firmaer som Standard Fruit Company (kendt fra banan- og ananas-mærket Dole). Det tvinger en stor del af de fattige subsistensbønder op af skråningerne i bjergegne, hvor jorden er mindre egnet til landbrug.
