På baggrund af min tur til Honduras i december 2006 har jeg indsamlet historier og billeder fra en række udviklingsprojekter, støttet af Danida og gennemført i landet af regnskovsorganisationen Nepenthes. Jeg har desuden sammensat et oplæg af ca. en times varighed, bestående af billeder og historier fra Honduras, sammenhængen mellem fattigdomsbekæmpelse og miljøbeskyttelse, m.v.
Oplægget henvender sig til folkeskolernes 8. og 9. klassetrin i fagene geografi og samfundsfag. Klik her for at bestille oplæg.
Om oplægget
Et anderledes og spændende oplæg om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
Fokus på forholdet mellem mennesker og naturen; med billeder og historier fra Honduras
Hvorfor: Kan give eleverne indsigt i problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer samt konsekvenserne for miljø og levevilkår
Omfang: 2 undervisningstimer, inkl. spørgsmål og diskussion.
Hvornår: Vinter og forår 2007 (andet kan arrangeres efter aftale)
Relevans ift. slutmål:
- Geografi: Globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, miljø og forurening; Naturgrundlagets udnyttelse
- Samfundsfag: Økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt