Honduras er et af de lande, der stadig har meget stort skovdække. Således er næsten 40 % af det samlede territorium dækket af henholdsvis fyrreskovsområder og regnskov. Desuden er der mangroveområder i dele af kystregionerne. Til sammenligning er omkring 10 % af Danmark dækket af skov.
Regnskoven er 60 millioner år gammel ogsåledes verdens ældste skov. Den ligger typisk som et bælte omkring ækvator. På trods af at regnskoven kun dækker knap en tiendedel af landjorden, er den hjemsted for over halvdelen af alle verdens plante- og dyrearter. Klimaet i regnskoven er specielt, idet det er varmt og fugtigt året rundt, hvilket giver planterne mulighed for at vokse hele året.
Regnskoven omtales af og til som 'tropernes grønne guld'. Her tænker man specielt på skovens mest oplagte ressource: tømmeret. Men regnskoven indeholder mange og andre potentielle indtægtsmuligheder end blot træ. For eksempel er turisme et af verdens hurtigst voksende erhverv, og et besøg i en tropisk regnskov bliver et stadigt mere populært alternativ til ferien på stranden.
Billedet ovenfor viser nationalparken Capiro-Calentura med udsigt til lagunen Guaimoreto. Billedet til højre viser en lavere liggende del af regnskoven, hvor der bl.a. eksperimenteres med skovlandbrug.
Nedenfor er et billede af mangroveskoven, som er et nøgleøkosystem langs kysterne i Honduras. Mangroven tjener som ynglested for mange arter af fisk og krebsdyr og beskytter desuden kysterne mod erosion.
I regnskoven regner det mere end noget andet sted på jorden. Der falder i gennemsnit 2-5 meter regn om året, og nogle steder helt op til 11 meter om året. Til sammenligning falder der i Danmark 0,7 meter om året.
Regnskoven er lagdelt, hvilket vil sige at planterne danner forskellige etager eller lag i forskellige højder over skovbunden. I en lavlandsregnskov kan man finde op til 5 lag.
De kraftige regnskyl brydes i træernes kroner og på vej ned mod skovbunden fordamper 25 % og medvirker til at indhylle regnskovens kroner i tunge skyer. De 75 % af vandet der når skovbunden kan være 15 min. undervejs ned gennem kronlaget, for endelig at nå skovbunden og blive suget op af træernes rødder eller sive videre ned til grundvandet. (kilde: www.regnskove.dk)
Konkurrencen om lyset et drivkraften bag skovens struktur. I hvert lag filtreres mere og mere lys fra og kun 2% af lyset når normalt skovbunden. Hvert lag har således sit eget mikroklima og jo længere man bevæger sig ned gennem etagerne des lavere bliver temperaturen og des højere bliver luftfugtigheden.
